Af: Af Dorthe Skjødt og Henrik Heindorff Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Mange var mødt op til plantemarked hos Aalborg Planteskole.

Der var et stort udbud af små og store planter ved plantemarkedet i Godthåb.

Lørdag den 16. maj afholdt Midthimmerlands Have Kreds i samarbejde med Aalborg Planteskole ved Jens Hansen plantemarked på Drejerensvej i Godthåb.

Vejret viste sig ikke fra den pæne side men på trods af det, var der rigtig mange, der havde valgt at tage til Plantemarkedet og Jens Hansen havde i hallen et stort udvalg af potteroser, træer, buske, krydderurter og planter til køkkenhaven samt loppemarked med legetøj og ting diverse. 

Foran hallen var der et stort udbud af diverse stedse grønne planter. I det store drivhus var der ti forskellige stande med blandt andet diverse planter til have og drivhus, stenfigurer, marmelade, kryddersalt og urter. 

Alt i alt en god dag, hvor Midthimmerlands Have Kreds solgte kaffe og kage til en symbolsk pris og mange fik gjort en god handel samtidig med, at man fik en hyggelig snak med de mange andre haveinteressere, der var mødt op. Aalborg Planteskole og Midthimmerlands Have Kreds har allerede aftalt, at succesen med plantemarked bliver gentaget næste forår.


e-max.it: your social media marketing partner