En omgang fællessang før grill-maden kunne nydes.

SULDRUP: Torsdag den 21. juli afholdt Suldrup Petanque grillfest og intern turnering i strålende solskin, hvad var heldigt set i lyset af de efterfølgende dages vejr.
Stævnet startede kl. 13.00 med 55 deltagere. Det var tilrettelagt på den måde, der blev spillet tre kampe til kl. 15.30 så var der kaffe med brød. Efterfølgende spilledes der tre kampe hvor vinderne af stævnet blev fundet. Så var det blevet aften og grill-maden blev nydt med stor glæde sammen med en god flaske vin, og efter maden var der almindelig hygge med petanque spil og snak til langt ud på aftenen.
Heldigvis var Hans med, - som er medlem og ivrig fotograf, så han tog gode øjebliksbilleder og overrækkelsen af præmier til vinderne som blev: Nr.1 Bodil Johansen, nr. 2 Karen Christiansen, nr. 3 Karl Olsen.


e-max.it: your social media marketing partner