Beboere og skubbere nød en dejlig tur i Aalborg Zoo.

Elefanten får brusebad.

ØSTER HORNUM: Igen i år var det lykkedes at skaffe legater og sponsorer, så Ældrecenter Birkehøj i Øster Hornum kunne få en gratis tur til Aalborg Zoo. 11 beboere og frivillige skubbere deltog.
Buschaufføren kørte ad små omveje, så nogle af beboerne så deres fødehjem og skolen, de havde gået på.
Alle dyrene blev studeret, bl.a. så man elefanterne få brusebad med vandslange og senere blev gederne klappet.
Frokosten bestod af sandwich, sodavand og en lille én. Til kaffen var der hjemmebag og en bailey. Vejret viste sig fra den bedste side, så der blev sluttet af med en ”stor” is.
Så var der tid til hjemturen, hvor man igen var lidt på omveje og kørte langs fjorden og nød den flotte udsigt, så det var meget trætte beboere, der vendte hjem.


e-max.it: your social media marketing partner