- Onsdag, 13. november 2013

STØVRING: Den kvalitetsbevidste danske sangerinde har jagtet de rette sange gennem fire årtier. Nu er de samlet på et album, som klart viser, hvor tidløs og stilsikker Lis Sørensen er – som både musiker og menneske.
Sangenes eviggyldighed og intet andet har gennem 30 år dikteret, hvad Lis Sørensen ville lægge sin store, lyse stemme til. Og det skinner fra hendes jubilæumsalbum ’På sådan en morgen’, hvor de 20 skønneste af hendes sange er samlet.
Lis Sørensen begyndte at synge og optræde med eget band allerede som folkeskoleelev. Det var i begyndelsen af 1960’erne, hvor hun fik Holger Lauman som lærer. En mand, hun beskriver som ’en eksplosion i skolegården’. Siden gik vejen over bands som De fem, Shit & Chanel og Anne Linnet Band, inden hun mødte Sebastian, som gav hende sangen ’Stille før storm’. I 1983 sprang hun ud som solist med albummet ’Himlen ned på jorden’.
Fredag den 9. maj 2014 står Lis Sørensen på Stubhusets scene sammen med sit fantastiske band.

