- Onsdag, 3. oktober 2012
STØVRING: Flemming Leth har været i Stubhuset i Støvring hvor han holdt foredrag for Støvring Pensionistforening.
Det var en rigtig oplagt og glad Flemming Leth, der var mødt frem. Han fortalte om sit meget spændende liv, lige fra han var lille og var med i sin fars tivoli og kørte dødsdrom som 8-årig.
Hans mor døde, da Flemming Leth var tre år. Han fik næsten ingen skolegang, da de rejste hele tiden - lige indtil politi og børneforsorgen hentede ham. Han kom på drengehjem, hvor han var i tre år.
Flemming Leth kom ind til marinen, hvor han blev uddannet som dykker. Efterfølgende blev han uddannet journalist, kom til DR og var i tv i fem år med ”Gør det Leth”. Derefter blev han skribent for Ekstra Bladet, og er den dag i dag også rejseleder.
En rigtig god og lærerig eftermiddag om en person, som ville frem i livet.

