- Fredag, 16. november 2012
Jytte Andersen blev den 13. november 2012 fejret af familie, kolleger og ledelse på Himmerlandshave Ældrecenter i anledning af sit 40 års jubilæum. Samtidig blev hun hædretmed Dronningens Fortjenstmedalje.

Den stolte jubilar efter borgmesterens overrækkelse af Dronningens Fortjenstmedalje.

Jubilar Jytte Andersen og ægtefælle på den røde løber.
SULDRUP: Borgmester Anny Winther holdt tale ved en reception og sluttede af med at uddele Dronningens Fortjenstmedalje til Jytte Andersen. Også distriktsleder på Himmerlandshave Jeanette Larsen og en kollega fra ældrecenteret havde rosende ord at sige jubilaren.
Den 13. november 1972 fik Jytte Andersen foden inden for på Himmerlandshave og der har den været siden. I stillingen som hjemmehjælper har hun taget sig godt af både beboere og personale.
Jytte Andersen har alle årene arbejdet på deltid, for på den måde at have tid til familielivet.
Efter mange overvejelser har Jytte Andersen valgt at gå på efterløn når hun runder de 60 år den 2. december 2012. Så bliver der endnu mere tid til de tre børn og de mange børnebørn.

