Ingen - udover Statsministeren - ved, hvornår valget kommer, men i Rebild Kommune, hvor Folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen er valgt for Himmerlandskredsen, er man klar i samme øjeblik valget udskrives.

Flemming Møller Mortensen (A) deltog selv ved klargøringen af valgplakaterne.

En masse glade Socialdemokrater mødtes lørdag på den sidste dag i januar måned i Terndrup og gjorde valgplakaterne klar. Trods den krabaske kulde var optimismen og humøret ligeså højt som troen på, at man får genvalgt Flemming Møller Mortensen og genvinder regeringsmagten.
Udover Flemming Møller Mortensen selv deltog flere fra kommunalbestyrelsen, flere bestyrelsesmedlemmer fra vælgerforeningerne i kommunen, menige medlemmer, hvoraf nogen havde været med mange gange, mens andre var med for første gang. Men fælles var, at udover at være smurt ind i lim fra top til tå, så var alle trætte efter de 5 timer det tog at gøre de første 550 plakater klar til lygtepælene.


e-max.it: your social media marketing partner