”Intim og ærlig” er overskriften på det set-up, Infernal netop nu drager landet rundt med, hvor de møder publikum med musik og muligheden for at stille spørgsmål.

STØVRING: Torsdag den 5. november lagde Stubhuset lokaler til ét af de store, internationale navne, som Danmark kan bryste sig af. Men ikke til en hårdtpumpende aften med masser af lys, effekter og sceneshow, som mange forbinder med en Infernal-koncert. Derimod kunne man møde gruppen på en helt anden måde, end man måske havde forventet.
I hvert fald var der enkelte røster før koncertstart, der undrede sig over, at man skulle sidde ned. Omvendt gik andre, som undertegnede, til koncerten spændte på, hvad det egentlig var, man kunne forvente. Uanset den ene eller den anden tilgang må man være blevet særdeles positivt overrasket.
For at hive konklusionen ind nu: Det var en ualmindelig formidabel aften, denne torsdag i det propfyldte Stubhus. Konceptet holdt hele vejen hjem til Lina Rafn og Paw Lagermanns store fortjeneste. De var netop nærværende, de var intime, de var ærlige, de ville  gerne fortælle, og de havde en herlig humoristisk, ligefrem og troværdig tilgang til det hele.
Aftenen var opbygget som følger: Musik, tid til spørgsmål, mere musik, tid til spørgsmål, musik resten af aftenen. En særdeles velfungerende cocktail, og heldigvis var spørgslysten stor.
Man kunne  have frygtet en plathed, da Paw lagde ud med en hel masse snak om, citat: ”Pik og patter”, citat slut. Men den blev ligesom slået ned i særdeleshed på grund af gode, indsigtsfulde og relevante spørgsmål fra publikum. Spørgsmål, der holdt sig over bæltestedet, og hvor der blev spurgt ind til Infernals karriere af folk, som man kunne høre havde fulgt gruppen i flere år. Dermed blev vi andre delagtiggjort i gruppens oplevelser med deres musik, og fik indsigt i de tanker, de gjorde sig og gør sig – om fx at blive ved med at forny sig, om at følge med tiden, om at blive ved med at genrejse sig, selv om mange havde dømt dem ude. Og ikke mindst indsigt i, at Lina og Paw udgør en dynamisk duo, der holder hinanden op på at ville udvikle sig, ville forny sig, ville have kvalitet i det, de laver og på at have ambitioner. Også om at ”genrejse” sig tredje gang, når der snart kommer nyt fra deres hånd. De er drevet af stor målrettethed, stor musikalitet og en flair for at skrive hits, så naturligvis ”genrejser” de sig, ingen tvivl om det.
Selvfølgelig – og heldigvis – var der mest musik denne aften. Nedtonede og ikke så – for at bruge et Lina Rafn-udtryk: ”Basarmsagtige” versioner af nogle af deres store, store hits, samt en ren akustisk guitar/Line udgave af Electric Light, hvilket det nummer sagtens kunne bære, og hvilket var en fremragende version. De nedtonede versioner af de store hits passede særdeles godt til Stubhuset, så også rent musikalsk var det en suveræn aften styret med sikker hånd af en velsyngende og meget veloplagt Lina, der i øvrigt ikke var ret kedelig at kigge på. Hun leverer til både ører og øjne og havde bestemt sin store andel i, at aftenen blev så vellykket.