Sparekassen Himmerlands maskot Bibifant var et hit bland de yngste.

Tre tidligere filialbestyrer kiggede forbi, nemlig Jesper Søndergaard, Jens Bak, Lars Thomsen og de ses her sammen med den nuværende filialbestyrer Mariannne Westergaard.

STØVRING: Torsdag den 9. september fejrede Sparekassen Himmerland, at det er 25 år siden, at filialen i Støvring blev åbnet. Ved åbningen var der tre medarbejdere tilknyttet afdelingen, der også dengang havde til huse på adressen i Midtpunktet på Hobrovej i Støvring.  Første filialbestyrer var Jesper Søndergaard og allerede fra første færd blev Sparekassen Himmerland meget synlig i bybillede, i hvert tilfælde i idrætsverden, hvor det nye pengeinstitut hurtigt viste sig som en yderst velvillig medspiller på sponsorsiden.

Sparekassen Himmerland i Støvring er siden åbningen i 1985 blevet udvidet på såvel det arealmæssige område som på det personalemæssige. Således er der i dag tilknyttet 15 medarbejdere, og dermed er afdelingen den 3. største i koncernen. Sparekassen Himmerland er også i dag en aktiv medspiller såvel i foreningslivet som i kulturlivet, og deltager aktivt i mange af de nye tiltag, der bliver søsat i Støvring. Jubilæet blev fejret i afdelingen med besøg af børnehaver og dagplejere i formiddagstimerne, og her blev der kræset for de mange fremmødte med kagemand og saft ,og om eftermiddagen var der åbent hus med champagne og kransekage samt gaver til børnene.

Her var der også mulighed for se og høre Aldahl spille, og desuden kunne man hilse på tidligere filialbestyrer, koncerndirektør Svend Jørgensen og ikke mindst det daglige personale, der udover at passe deres arbejde, også fik tid til at hilse på de mange gæster.
DS & HH


e-max.it: your social media marketing partner