- Onsdag, 6. august 2014
Haven, Gl. Skørpingvej 134 ved Skørping, er af Landbrug & Fødevare’s haveudvalg kåret til ”Årets have 2013” i region Nordjylland. Med den flotte titel fulgte også både diplom og pokal.

Den smukke gårdsplads på ejendommen.

I haven findes også en havedam.
GL. SKØRPING: Landejendommen, der tidligere var sognefogedgård, er ombygget/renoveret løbende. Haven består af henholdsvis en hektar have og en hektar skovhave.
I haven findes mange rhododendron, sjældne træer og buske. Der er et Parterreafsnit og en japansk inspireret afdeling, og i den gamle frugthave er der enkelte 75-100-årige træer. I 2005 blev der startet en lille vingård op, dog udelukkende til hobbyavl/eget forbrug.
Ejendommen blev overtaget i 1982, da der kun var en mindre gammel landbohave. Denne have er der bygget videre på, samtidig med, at det omkringliggende areal er udvidet til havebrug.
Havens klenodie er en kristtjørn (Ilex aquifolium), som er over 100 år gammel.
Der bliver nu mulighed for at se haven og evt. smage på vin fra egen avl. Der er også udstilling om biavl samt mulighed for at smage forskellige varianter af honning.

