Personalet hos Støvring Maskinforrentning er klar til to gode handelsdage og ekstra tid til hygge og aktiviteter for kunderne.

”Rabbit Pulling Team” besøger Støvring Maskinforretning med deres ombyggede Massey Ferguson 8737, ”Rabbit G’n Wild”.

STØVRING: I den kommende weekend er der lagt op til et særsyn i Støvring Maskinforretnings lokalerne på Mercurvej.
Foruden en sprængfyldt butik med masser af gode tilbud, er der lagt op til aktiviteter og noget at se på for hele familien – store og små.
Alt imens børnene forsøger at finde rav og fange levende krabber ved standen fra Nordsøen Oceanarium eller male bondegårdsdyr, samle bogstaver til rebuskonkurrencen, kan de voksne hygge sig i kaffebaren, forsyne sig med smagsprøver fra Krastrup Søgaard eller Joans is og kager.
For dem der vil ”sparke dæk” er det lykkedes at få ”Rabbit Pulling Team” til at udstille deres ombyggede Massey Ferguson 8737, ”Rabbit G’n Wild”, som netop har vundet årets første sejr ved et internationalt indendørs stævne i Zwolle i Holland. Den forholdsvis nye traktor kørte her mod nogle af Europas allerstærkeste Super Stocks, så konkurrencen på den 90 meter lange bane var hård.
I første runde lavede ”Rabbit G’n Wild” full pull, og derefter var der 4, der skulle køre i finalen. Her kørte ”Rabbit G’n Wild” som den første af de 4 og lavede et flot træk på 83,25 meter. Lørdag er der mulighed for at få en god snak med Teamet og chaufførerne, parret Ilse Korsager og Henrik Svenningsen.
Fredag holdes der åbent til kl. 22 og der serveres gratis pølser lige så længe. Personalet i Støvring Maskinforretning opfordrer til, at man læser den omdelte avis og husker at udklippe konkurrencekuponen på bagsiden og lægge den i tønden ved kaffebaren. Derved deltager man i lodtrækningen om et 48” Grundig Smart TV, som finder sin ejer lørdag eftermiddag kl. 15.
Se annonce.


e-max.it: your social media marketing partner