- Onsdag, 7. august 2013
SKØRPING: Søndag den 11. august orienterer “Rejsen for dig” om de nye, spændende og alternative rejseformer man kan tilbyde - f.eks. vandreferie på Island, yogaferie med meditation og sund kost i Spanien samt malerkurser på middelalderborg i Sydfrankrig - med danske værtsfolk, så man undgår sprogproblemer.
Men også Bed and Breakfast og hotelrejser i bl.a. Østrig, Italien, Spanien og St. Croix står på programmet.
Kør-sammen rejser er også en spændende anderledes mulighed for at lære nye mennesker at kende samtidig med, at man reducerer rejseomkostningerne.
Ved inspirationsmødet på Kulturstationen serveres der en lækker frokost. For at få mulighed for at snakke med alle, er der max. plads til 20 deltagere, så tilmelding er nødvendig.

