Rebild Kommunes vigtigste råstof er vores borgere og det fællesskab, som vi har.

I den nye kommune må vi konstatere, at afstanden mellem borgere og politikere, mellem borgere og forvaltning, samt mellem forvaltning og politikere er blevet større. I de gamle kommuner var det politiske og forvaltningsmæssige niveau tæt på – så man kunne bedre være med i detaljerne. Ideen om lokalråd bunder i en erkendelse af, at når kommunen er blevet 3 gange så stor, så er det vanskeligere at ”følge med i, hvad der rør sig lokalt”.
Desuden er det et ønske om at give byerne en mulighed for at styrke sig. At give nogle få midler ud, som man kan disponere over, så man lokalt kan sætte spot på de problemer eller muligheder, der er lokalt. De 9 lokalrådsbyer er vidt forskellige. I Støvring er tilvæksten stabil – andre steder har man måske lidt udkant (ikke meget).
Grundtanken er, at man i lokalrådene og lokalsamfundet kan sætte sig sammen og definere, hvad man mener er de største problemer eller muligheder. Er det bymiljøet, trafiksikkerhed, det sociale liv, kulturen eller sportens muligheder, der vil give det første løft? Med drøftelsen kan der komme konflikter, men vi håber på en rummelighed og forståelse af, at hvis pengene går til noget andet end det man selv  brænder for, så kan det blive min tur næste gang. Målet er at styrke sin by, sit lokalområde, sin kommune. 
Der er derfor ikke som sådant en facitliste for hvilke typer projekter lokalrådene kan kaste sig over, men f.eks. forlanger forvaltningen bilag på udgifter og det skal holde sig indenfor lovgivningens grænser. Derudover er politikkerne og forvaltningen klar til at blive udfordret.
De 25.000 kr. kommer man ikke langt for. Dels er der stadig 775.000 kr. i byzonepuljen, som lokalrådene kan søge ind på og dels så er der andre fonde, der kan søges.
Vi håber og tror på at lokalrådene kan skabe meget værdi for pengene og at der er stor ansvarlighed.