- Tirsdag, 9. oktober 2012

Mountainbike bliver mere og mere populær, derfor sættes der nu fokus på cyklens dæmpergafler.
SKØRPING: Mountainbike bliver en mere og mere populær sport.
Derfor afholder Cykler & Fritid, i samarbejde med Sram/RockShox dæmpergafler, et Open-Air-seminar, søndag den 14. oktober ved Skørping Skole.
Her vil der være fokus på rigtig indstilling af støddæmpere på mountainbikes og vigtighed af en korrekt indstilling og service af disse vitale dele på en moderne mountainbike.
Der kører efterhånden en del ret fine og dyre cykler rundt i de danske skove, der bliver vedligeholdt efter alle kunstens regler. Desværre ser man ofte, at dæmpningsenhederne ikke helt får den opmærksomhed de bør.
En dæmpergaffel og/eller bagdæmper er en essentiel del af en moderne moutainbike, og er af afgørende betydning for, hvordan cyklen føles og reagere under kørsel.
En korrekt serviceret og indstillet dæmper kan betyde en forskel på gennemsnitsfarten på en given kendt rute på mellem 5-10 %.
Både producenter, forhandlere og tidsskrifter anbefaler, at man får serviceret sin gaffel efter max. 100 timers kørsel.
Derfor vil man med dette seminar, bringe forbrugerens fokus på disse dele.

