- Onsdag, 29. september 2010
Søndag den 19. september tog 33 svømmer fra Pingvinen til Himmerlandsturneringen i Rønbjerg. Alle var klar til at forsvar andenpladsen i den samlede stilling i Himmerlandsturneringen og tage en masse medaljer med hjem. Igen til dette stævne havde man debutanter med, som gjorde det rigtig godt. Alle svømmere svømmede rigtig godt og det resulterede i, at Pingvinen fik 9 guld-, 8 sølv- og 10 bronzemedaljer med hjem plus en masse personlige rekorder. Det sidste løb til stævnet var holdkappen 4 x 100 medley for Herre, og der stillede Pingvinen med to hold.
Det ene hold bestod af Nils Lundberg, Patrick Timmermann-Hansen, Kristian Skjødt og Claus S. Jensen, som svømmede så stærkt, at de lavede en rigtig flot stævnerekord i tiden 4.42.14 min. og vandt guld, men de var hårdt presset af Terndrups dreng. Pingvinen forsvarede andenpladsen. Fjerde og sidste stævne i Himmerlandsturneringen 2010, svømmes i Hobro den 14. november, hvor Pingvinen gerne skulle stå på andenpladsen, så man håber at der er lige så mange svømmere og meget gerne flere, som er klar.

