- Tirsdag, 1. oktober 2013

Bente Kure og Leif Ernstsen har modtaget flere priser, bl.a. Aakjær-prisen og en Danish Music Award.
STØVRING: Støvring Pensionistforening afholder vise- og sangshow tirsdag den 8. oktober i Stubhuset i Støvring med Bente Kure og Leif Ernstesen.
De har spillet sammen i 27 år, og udøst vise ord og sprøde kommentarer i et medrivende repertoire, der - udover egne ting - bl.a. kan rumme Jeppe Aakjær, Sigfred Pedersen og Benny Andersen.
Bente Kure og Leif Ernstesen står for et positivt livssyn uden at blive lalleglade eller ligeglade. Og glem alt om prototypen på sang, guitar og harmonika!
Underholdning, holdning, eftertænksomhed og humor i skøn forening.

