- Tirsdag, 17. maj 2011

Hanne Krogh fra Spar Nord klippede dagens anden åbningssnor over og hermed indvie skolens nye multibane.

Formanden for støtteforeningen til Lyngbjerggårdskolen, Martin Jensen, klar til at klippe snoren til den nye legeplads.
GODTHÅB: Solen skinnede på eleverne på Lyngbjerggårdskolen, og smilene var store, da den nye legeplads og multibane skulle indvies på denne flotte fredag formiddag. Saksen på silkepuden var fundet frem i dagens anledning, og formanden for støtteforeningen til Lyngbjerggårdskolen, Martin Jensen, klippede kyndigt snoren over til stor jubel for alle: Nu var alt færdigt, og nu kunne den nye legeplads officielt tages i brug.
Det havde længe været et ønske fra skolens side at gøre legeområdet endnu mere attraktiv for eleverne, så eleverne kunne udfolde sig endnu mere fysisk. Med hjælp fra skolens støtteforening, der gav 100.000,- kr. til formålet, kunne ønsket lykkeligvis opfyldes.
Ligeledes havde det været et stort ønske fra elevernes/skolens side om endnu en multibane med basket, bander og hockeymål.
Eleverne på Lyngbjerggårdskolen benytter dagligt de to nye områder flittigt og er yderst tilfreds med de nye, gode og gedigne legemuligheder, de nu har fået.

