- Onsdag, 26. september 2012

Det er kirkesanger Inga Nielsen, som står for babysalmesangen.
ELLIDSHØJ: Nyt hold med babysalmesang begynder tirsdag den 2. oktober i Ellidshøj kirke. Det er et gratis tilbud til forældre i Ellidshøj sogn, om at synge salmer med deres børn i alderen 3-10 måneder. Der er plads til 8 på holdet.
Babysalmesang foregår 10 tirsdage i efteråret, og det er kirkesanger Inga Nielsen, der står for babysalmesangen. Inga Nielsen begyndte som kirkesanger ved Svenstrup og Ellidshøj kirker den 1. august.

