- Tirsdag, 3. juli 2012

Natascha Rask Jensen og Nikita.

Christina og Charlie Chip.
Natascha Rask Jensen og Nikita, deltog i Distriktsmesterskabet 2012 i springning for ponyer i Kongsdal Rideklub.
I første hovedspringning, blev det desværre til 16 fejl til ekvipagen. Anden hovedrunde endte med en fin 0-runde uden fejl og ekvipagen blev kvalificeret til omspringningen.
I omspringningen sluttede Natascha og Nikita uden fejl med en tid, som gjorde at de sammenlagt i mesterskabet endte på en flot andenplads.
Christina og Charlie Chip, deltog den 23. juni, til distrikt stævne i sportsrideklubben Aalborg (SAO) De red LA4 til 63,3% og LA1 til 65,8%. Det rakte til 1. uplaceret i begge klasser.
Lørdag den 30. juni, var Christina og Charlie Chip igen af sted. Denne gang i Farsø, til udvidet klubstævne.
Det gik rigtig godt for equipagen, der startede i LA-showklassen. En klasse, hvor rytteren selv vælger et eller to programmer mellem LA1 og LA4. Equipagen med den højeste procent klassen, vinder
Christina havde valgt at ride LA2 og LA4 og endte med 69,3% i LA2 og 65,7% i LA4. Dette rakte til en førsteplads og en femteplads i denne LA-showklasse.
En flot afslutning på foråret for Christina og Charlie Chip.

