Efter solide successer med ”Rebild Kalenderen” siden 2009 er Lions Club Støvring nu klar med kalenderen for 2016.

Lions Club Støvring er nu klar med kalenderen for 2016.

STØVRING: Som de foregående år er den nye kalender bygget op omkring Rebild kommunes enestående smukke natur.

I kalenderes følger man naturens forunderlige veksling gennem de fire årstider.
Kalenderen sælges i et bredt udvalg af forretninger, pengeinstitutter m.v. i Rebild kommune, ligesom den naturligvis kan skaffes ved henvendelse til Lions Club Støvring.
Herudover vil kalenderen blive præsenteret af elever fra flere af kommunens skoler. Herved opnår eleverne andel af salgsindtægterne til diverse klasseaktiviteter. Tag godt imod eleverne når de præsenterer kalenderen for dig.
Det er Lions Club Støvrings håb, at kalenderen ved godt salg, kan skaffe midler til fortsat humanitært arbejde, fortrinsvis i lokalområdet. Det er værd at bemærke at overskud ved salg går ubeskåret til humanitære formål, idet administrationsomkostninger m.v. betales af klubbens medlemmer.


e-max.it: your social media marketing partner