SULDRUP: Den 12. juli er det 100 år siden en flok fodboldspillere - ifølge sagnet - kom cyklende hjem efter en fodboldkamp i Haverslev, og holdt hvil i grøftekanten i den sydlige del af byen. I forbindelse dermed besluttede de at stifte idrætsforeningen IK Frem. 

100-året er blevet fejret ved forskellige arrangementer, og afsluttes med en officiel jubilæumsreception. Her vil bl.a. en del personer, der har været stærkt engageret i klubben, blive hædret, og endvidere vil der blive offentliggjort et jubilæumsskrift med fortællinger, sagn og anekdoter om klubbens virke. Det er bl.a. to navnkundige redaktører af klubbens medlemsblad Skækkelig Olfert, Knald og Tryksen, der har været i arkivet og fundet spændende historier, f.eks. da klubbens hårdest-skydende fodboldspiller ramte overliggeren, der brækkede, eller da formanden med fodboldstøvler forsvandt i hullet!

Receptionen foregår i klubbens lokaler i Stensbohallen.



e-max.it: your social media marketing partner