- Tirsdag, 24. maj 2011
STØVRING: - Jeg kan kun anbefale, at du prøver en el-cykel. Du bliver totalt bidt af den, siger Jytte Jensen fra Støvring Cykler
I forbindelse med forårsfesten i Støvring den 26. maj holder Støvring Cykler åbent hus, hvor man er velkommen til at komme og prøve en el-cykel.
Salget af el-cykler suser frem, og interessen for el-cykler er ikke kun for de ældre og svage, men har bredt sig som ringe i vandet til aldersgrupper fra midt i tyverne og opefter.
De ligner stort set en almindelig cykel, men man får bare et lille skub fremad, når man cykler. Det er fantastisk at overhale alle de andre op ad bakkerne og rykke fra alle, når det skifter til grønt i et lyskryds, siger hun og fortsætter: - Før lignede el-cykler jo nærmest en blanding af en Long John og en Velo Solex, men nu skal man se godt efter, da de i mange tilfælde ligner en helt almindelig cykel. Man opdager ofte først, at det er en el-cykel, når man er hægtet af op af bakkerne.
El-cyklen kan da også nemt være et reelt alternativ til bil nr. to.
Har du f.eks. 20 km frem og tilbage på arbejde koster det ca. 10 øre i strøm – sammenlignet med op mod to liter benzin til små 24 kroner på samme strækning.
El-cyklen er, uanset om du sammenligner med bil eller bus en bekvem, billig og miljøvenlig transportform. Du kan komme rigtig langt uden at blive svedig og skulle skifte tøj uanset om du er i god form eller ej. Og så skal du ikke bøvle med at lede efter en p-plads, nævner hun. Du får god motion og frisk luft oven i købet.
- Vi holder åbent hus torsdag, den 26. maj, hvor der bl.a. er demonstration og prøvekørsel af forskellige el-cykler hos Støvring Cykler slutter Jytte Jensen.
Se annonce.

