- Torsdag, 13. december 2012
HJEDSBÆK: Det blev et vellykket julemarked Rebild Husflid havde arrangeret på Hjedsbæk Kro den første weekend i advent. Mange havde fundet vej til kroen for at se det store udvalg, som var udstillet.
Husflid havde et stort udvalg i håndlavede ting som fuglefoderkasser, redekasser, kuglefoderhuse, støvleknægte, ”lortehunde” og meget mere. Birgitte og Hellen havde fremstillet masser af juledekorationer, adventskranse, kirkegårdepynt, nisser, julehjerter, kræmmehuse og meget mere.
- Der er ingen tvivl om, at successen vil blive gentaget igen næste år, udtaler Arne Asp fra Rebild Husflid.
Dagene gik også med meget snak om gamle tider fra før i tiden, da Hjedsbæk Kro have krodrift. Mange kunne huske tilbage i tiden med mange fester - og slidtage på dansegulvet, så en masse nostalgi var der også plads til.

