I.K. Frem Sønderup/Suldrup afholdt klubmesterskab for badminton lørdag den 19. marts.
Stævnet var en stor succes med masser af tilmeldte. Dagen startede for de morgenfriske med fælles morgenspisning, hvorefter stævnet startede. Der blev spillet mange gode og tætte kampe hele dagen igennem, hvor der skulle findes klubmestre i såvel ungdom, senior og motionist. Sidste kamp blev spillet sen eftermiddag, hvorefter størstedelen deltog i fællesspisning i hallens cafeteria.
Følgende blev klubmestre: Ungdom aldersgruppe 1, herresingle: Victor Nielsen. Ungdom aldersgruppe 2, herresingle: Andreas Mathiesen.Ungdom damesingle: Dana Hansen. Ungdom aldersgruppe 1/2, herredouble: Victor Nielsen og Magnus Madsen. Ungdom aldersgruppe 3, double: Karoline Jepsen og Mathias Nielsen. Senior herresingle: Steffen Christensen. Senior herredouble: Søren Bak/Anders Johansen. Senior damedouble: Anne Sofie Lynnerup og Anni Andersen.Senior mixed double: Anni Andersen og Anders Bak. Motionist herredouble:  Claus Jepsen og Leif Aamann. Motionist mixed double:  Anni Andersen og Mogens Bundgaard.


e-max.it: your social media marketing partner