Søndagen startede med flot solskinsvejr – en god optakt til dagens formiddagskamp i Idrætshallen mod HK Star. Pigerne var klar fra start, og lagde flot ud med tålmodigt angrebsspil, der også resulterede i en kanonstart med flot stolpe-ind-mål fra fløjen.
Trods aktiv og flot forsvarsspil kunne pigerne desværre ikke følge med, men i kampens sidste minut fik Støvring straffe og dermed mulighed for reducering.
I anden halvleg startede pigerne igen friskt ud med endnu et energisk mål fra fløjen, som gav fornyet håb om kampens udvikling. Pigerne viste til tider gode kombinationer i angrebet, viljestyrke i gennembrud samt fine returløb, men desværre trak HK Star fra Støvring lidt efter lidt, med flotte angrebsåbninger og velplacerede skud.
Kampen endte 12-4 til HK Star, som på dagen må siges at være den rette vinder. En hård modstander, som gav Støvringpigerne kamp til stregen, men helt sikkert også en kamp de lærte meget af.
Holdlederne Henning og Michael var afsted med Anne, Caroline, Emilie, Maiken, Naja, Nanna, Louise, Signe og Thilde, som alle leverede en ihærdig indsats.
De fire flotte scoringer var fordelt 50/50 mellem Louise og Naja, og derudover havde flere andre piger også gode forsøg – og især Maiken udmærkede sig med flotte finter.


e-max.it: your social media marketing partner