- Onsdag, 29. september 2010

Lisa Kramer og Emil Stavad.
Søndag den 26. september 2010 deltog Emil Stavad fra Støvring IF i et mesterrækkestævne i Grenå. Det blev en lidt blandet dag, men med masser af godt spil. I single vandt Emil et par overbevisende sejre, inden han i en tæt puljefinale måtte se sig besejret i tre tætte sæt. I herredouble blev det til en tredieplads, mens han sammen med Lisa Kramer fra Jarl Arden røg helt til tops i mixdouble. Lisa og Emil spillede sig til en sikker førsteplads uden at afgive sæt undervejs. Lisa sluttede dagen af med en flot andenplads i single efter et knebent finalenederlag i tre sæt.

