- Onsdag, 19. juni 2013
Onsdag den 12. juni havde 5. klasserne fra Sortebakkeskolen, Skørping Skole og Bavnebakkeskolen sat hinanden stævne i skoven ved Skørping Skole.

Vinderholdet bestod af Markus, Mathias, Anders, Johan, Hanna, Simon og Cherell.

Blandt naturopgaverne skulle der gættes på dyreskind.


I naturfitness skulle der blandt andet klatres i træer og øves arm-strækninger.
SKØRPING: Dagen indledtes med, at eleverne fra de tre skoler, blev sat på hold på tværs af skolerne, og herefter bød dagen på naturfitness samt naturopgaver. Holdene skulle i fitnessdelen blandt andet igennem slalomløb i samlet gruppe, kævlekast, grankoglestafet, egernløb/balance og træklatring, og i blandt naturopgaverne var der emner som fuglelyde, pindsvin, spurvehøg, grævlingen og forskellige dyreskind.
Holdene blev guidet rundt fra opgave til opgave via GPS, og alle 93 elever klarede såvel de mange spørgsmål som de fysiske strabadser med stort gåpåmod og godt humør.
Dagen igennem var der en god stemning, og de mange elever kan se tilbage på en god og anderledes skoledag.

