- Tirsdag, 4. oktober 2011

Der var udsolgt til årets modeshow i Støvringhallen.

Flotte, lokale mannequiner.

Butikkerne fik vist den nyeste mode inden for bl.a. tøj.







STØVRING: Torsdag den 29. september var det en totalt udsolgt Støvringhal, der dannede ramme om Støvring Handelsstandsforenings kæmpestore modeshow. Over 400 gæster havde valgt at købe billet til den festlige aften i modens tegn.
Publikum blev på flotteste vis præsenteret for det nyeste inden for blandt andet tøj, sko, briller og hår af de lokale mannequiner - et rigtig flot show, hvor mange af Støvrings butikker fik vist, at de godt kan være med, dér, hvor det sker.
Udover selve modeshowet var der også musikalsk underholdning af ”One-by-One”, som leverede et flot show. Ligeledes var der en forrygende Zumbaopvisning på programmet
Efter modeshowet fik publikum kaffe og kage, og så var der tid til at besøge de mange flotte stande og lade sig inspirere eller benytte sig af de ekstra gode tilbud, som de handlende havde fundet frem i aftenens anledning.
Alt i alt en flot aften, arrangeret af byens aktive handlende og med en helt fantastisk opbakning fra by og omegn til arrangementet, som gjorde aftenen i Støvringhallen til noget helt specielt.
DS & HH.

