STØVRING: Rådgivningscentrets Hjertebil besøger alle kommuner i Region Nord en gang om året, og nu er det så blevet Rebilds tur. Man har i år valgt, at den skal stoppe i Støvring torsdag den 28. august.
Du kan møde en diætist og en hjertesygeplejerske fra Rådgivningscentret og få professionel rådgivning og vejledning om hjertekarsygdomme. Du kan få foretaget et sundhedstjek: målt dit blodtryk og blodsukker, hvilket er gratis, hvis du vil have målt dit kolesteroltal, må du betale lidt for det.
Du kan selvfølgelig også blot nøjes med at få en snak og få svar på nogle af de spørgsmål, man kan gå og tumle med, hvis man selv eller en nærtstående er ramt af en hjerte/kar sygdom.
Du kan også møde to personer fra Center Sundhed i Rebild Kommune, de vil blandt andet fortælle om de aktiviteter, de har omkring rehabilitering. Men er selvfølgelig meget åbne for de spørgsmål og opfordringer, du kunne have lyst til at komme med.
Endelig vil der også være nogle repræsentanter fra lokalkomiteen tilstede. De vil gerne fortælle om det lokale arbejde og vil meget gerne høre, om du, som borger, har nogle ønsker om aktiviteter og tiltag man, som lokal komite, kunne påtage sig.


e-max.it: your social media marketing partner