GULDBÆK: I dagene op til – og specielt selve dagen – ferniseringen, var det travlhed i værkstedsafdelingen i børnehaven Guldklumpen og SFO’en på Guldbæk Friskole.
Ferniseringen var afslutningen på et projekt, som børnehave og SFO har haft kørende sideløbende i denne skoleferie.
Mange familier har leveret gamle sko og børnene har så forvandlet dem til nogle meget fantastisk flotte skulpturer i form af traktor – mus – kat – haj – rumraket – prinsesse, sørøverskib og meget andet.
Processen fra sko til det færdige produkt vidner om stor kreativitet hos børnene. Materialerne, der er brugt til projektet, er udelukkende genbrug lige med undtagelse af malingen. Der er brugt bl.a låg fra skolemælk, guirlander, rester af sjippetov, bambuspinde og mange, mange andre sjove effekter. En håndfuld lim pistol stænger og godt med glimmer.
Ferniseringen var også dagen for afsløringen af keramikslanger i træerne, som børnehaven lavede før årets koloni. Slangehovederne er fremstillet af keramik og halerne har børnene savet af træ og sat på hegnstråd.  Slangerne skal altid hænge i træerne og skabe hygge og koncentration, samtidig skal de være med til at skabe historier for og med børnene i Guldklumpen, af og med børn og voksne i Børnehaven Guldklumpen.


e-max.it: your social media marketing partner