- Onsdag, 9. september 2015
Ofte oplever personer, der har været ude for et uheld og er kommet til skade, at det er svært at finde ud af, hvad de kan få i erstatning, og fra hvem de kan få erstatning.
Det kan være svært at forstå, at man efter et uheld oplever at være tilføjet en række skader og gener uden at man får erstatning herfor fordi man ikke kan dokumentere det. Det er vigtigt at være opmærksom på, at man sikrer sig, at man kan bevise, at man kort efter uheldet har klaget over generne. Det er derfor vigtigt, at man som skadelidt også har overskud til at sikre sig, at det, lægerne skriver i journalen, er fyldestgørende. Ofte har man selv tegnet en ulykkesforsikring samtidig med at man har forsikring via fagforeningen eller andre stede. Det er vigtigt at være opmærksom på om uheldet er omfattet af en ulykkesforsikring og om man har flere forsikringer, der dækker det samme uheld.
Erstatningsbeløb er i en vis udstrækning beskyttede midler i relation til kreditorer og det er derfor vigtigt at skadelidte er opmærksom herpå.
Advodan Aalborg afholder to arrangementer om emnet personskadeerstatning for herigennem at fortælle om faldgrupperne og om, hvad de kan få i erstatning.
Mandag den 14. september 2015 holdes et foredrag omkring erstatnings-reglerne. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål til egen sag.
Tirsdag den 15. september 2015 holder man åbent hus, hvor man kan møde op på kontoret, uden at bestille tid. Her kan alle få råd og vejledning om en erstatningssag.

