- Tirsdag, 29. november 2011

Grethe Bækkelund og glade vindere ved julemarkedet i Stubhuset.
STØVRING: Soroptimisternes bod på byens julemarked var godt besøgt. Delikatesserne brune kager, klejner og mandelkager fik hurtigt ben at gå på, ligeledes de mange dejlige marmelader og chutney var der rift om.
Tombolaen, der bugnede af flotte præmier skænket af forretninger og private, var et godt trækplaster, hvorfra mange gik glade hjem med deres gevinster.
Alt i alt en god dag for klubben, konkluderer klubbens præsident, Grete
Schmidt-Møller tilfreds.
Hun ser nu frem til, at fordele overskuddet til humanitære formål, som er meget kærkomne, både på Julemærkehjemmet i Hobro og andre steder, også ude i verden, hvor der er brug for støtte.

