- efter en forrygende weekend i Juelsminde, hvor holdet deltog i DM i revy.

Stubhusrevyen på scenen ved DM i Juelsminde med nummeret Handymandys.

STØVRING: - Det blev desværre ikke til nogen præmier, men vi er stolte over at vi fik mulighed for at deltage med to numre. Der var 52 numre med i de to semifinaler, og der er mange gode amatørrevyer rundt om i landet, så vi tager det med oprejst pande, men vi havde selvfølgelig håbet på at komme i finalen med et af vores numre siger Conny Blicher, som allerede nu kan oplyse at holdet igen står klar, når der om to år afholdes DM i Juelsminde.
I fredags var hele holdet samlet til brainstorm for at samle gode idéer til revyen 2013. Det kommer ikke til at gå stille af, når Stubhusrevyen markerer sit 10 års jubilæumsshow den 7.-8.-9. og 10. marts 2013 på scenen i Stubhuset.
Forfattergruppen samles i næste uge, og så går det løs med at skrive tekster og sange til den kommende Stubhusrevy.
- Vi glæder os allerede til at vi igen skal møde et veloplagt publikum, siger direktør Conny Blicher.


e-max.it: your social media marketing partner