Af: Af Dorthe Skjødt og Henrik Heindorff

Bo Stenvang byder velkommen.

Løberne er klar til at begive sig ud på løberuten.

STØVRING: Søndag den 21. september  blev Støvring Marathon for andet år i træk skudt i gang ved Støvring IF’s klubhus.
75 løberne skulle løbe en bestemt rute på ca. 5,3 km i det naturskønne område ved Mastrup-søerne og i Støvring by. Ruten var lidt kuperet med start og målsted ved klubhuset. Det var også her, at løberne kunne få depoterne fyldt op med vand, saft, cola, frugt, slik og kage.
Foruden marathon-distancen var der også mulighed for at løbe en halvmarathon, 5 eller 10 km. Langs ruten var der masser af tilskuere til at heppe på deltagerne.
Initiativtager til Støvring Marathon er Bo Stenvang, der efter sidste års succes igen havde valgt at lægge kræfter og energi i at arrangere Støvring Marathon 2014.
Efter løbet fik Bo Stenvang rigtig mange positive tilkendegivelser fra deltagerne, så mon ikke også der bliver marathon i Støvring næste år.


e-max.it: your social media marketing partner