- Onsdag, 26. september 2012
SØNDERUP: Onsdag den 3. oktober danner henholdsvis Sønderup kirke og konfirmandstuen i den nyrenoverede Sønderup præstegård rammen om et spændende og anderledes foredrag om fugleliv og årets gang i naturen. De tre aktører bag foredraget kender hinanden gemmen fælles interesser og gennem arbejde. Elly Hansen er kirkegårdsgartner, ivrig naturfotograf og har hele sit liv set på fugle. Hans Henrik Larsen er organist og kender meget til fugleaftenen, som jo kan kaldes naturens musik, og Birte Aarup er kirkesanger og meget interesseret i sange og poesi. Alle tre bor og har deres daglige virke i den sydlige del af Thy, bl.a. med tilknytning til Vestervig kirke.
De tre har turneeret med foredraget siden 2008, men som de selv siger er ikke to foredrag ens da de altid tilpasser indholdet efter årstiden.
Aftenen indledes i Sønderup kirke med en times foredrag og herefter fortsættes med kaffe og kage samt lidt mere foredrag i konfirmandstuen i Sønderup præstegård.
Kom og få en indholdsrig aften og fugle, natur, litteratur m.m. og vær selv med til at synge nogle af vore dejlige sange om fugle.

