VEGGERBY: Veggerby Pensionistforening har afholdt generalforsamling, hvor der blandet andet blev stemt om navneændring af foreningen. Dette var der stor stemning for, så navnet på foreningen er nu ændret til Veggerby Seniorer.
Efter generalforsamlingen har foreningen konstitueret sig som følgende: Jacob Winther Pedersen blev genvalgt som formand, Rosa Jensen, næstformand, Hanne Christensen, kasserer, Esther Nørgaard, sekretær, og idet Inger Lise Sellerup ikke ønskede genvalg, blev Karen Margrete Adamsen valgt som menigt medlem af bestyrelsen.
Veggerby Seniorer har en række arrangementer i støbeskeen, og her kan blandt andet nævnes: Besøg på Lokalhistorisk arkiv i Øster Hornum, foredrag med Esther Mikkelsen, Aars, gudstjeneste i Veggerby kirke og ørreddag i Højris Mølle.
Der er dermed lagt op til en række spændende arrangementer, og foreningen arbejder videre på et spændende program for det kommende år.


e-max.it: your social media marketing partner