- Onsdag, 18. november 2009
STØVRING: Det blev gravet med de fine spader, da kommunens demensbyggeri på Kronhjorten i Støvring Ådale blev sat i gang 11. november. De første spadestik blev taget af borgmester Anny Winther, formand for Støvring Boligselskab Thorkild Bækkelund og formand for sundhedsudvalget Anders Norup.
Borgmesteren sluttede sin tale af med at nævne, at der vil blive udskrevet en konkurrence om at finde et velegnet navn til demenscentret.
Har du ét eller flere gode forslag, kan du derfor frem til den 9. december indsende navneforslag til kommunen.
Et fem-mandsudvalg med repræsentation af brugere, pårørende, politikere og administration vil efter fristens udløb afgøre, hvad byggeriet skal hedde.
Det forslag, der bliver udvalgt, vil blive belønnet med Rebild Kommunes kunstnergave.

