- Onsdag, 12. september 2012

Fællesspisning og hygge i teltet.

Tryllekunstneren Peter Andreas lavede ballondyr til børnene.

STØVRING: Den sidste fredag i august afholdt aktivitetsudvalget i Børnehuset Kronhjorten sommerfest for børn, søskende og forældre med stor succes. Godt 100 personer var mødt op til en forrygende aften, der bød på grill, hygge samt underholdning og overraskelser til børnene.
Der var pyntet op til festen i børnehusets store telte, og aftenen startede her med fællesspisning og hygge.
Efter spisning var der besøg af tryllekunstner Peter Andreas, der først leverede et fantastisk trylleshow og herefter lavede ballondyr til alle børnene. Senere var der popcornmaskine og rør med slush-ice til alle børnene.

