- Tirsdag, 15. november 2011

Leif Pedersen fortalte om den lokale forfatter Hans Povlsen.
STØVRING: Støvring Museumsforenings arrangement i Stubhuset den 8. november samlede stor tilslutning med 65 gæster.
Leif Pedersen fortalte om den lokale forfatter Hans Povlsen og læste nogle af hans digte, bl.a. på himmerlandsk dialekt.
Aftenen blev krydret med musik af Rebildspillemændene, Else Schmidt og Niels Jørn Østergård.
Der blev lejlighed til at høre musikken til ét af Hans Povlsens meget kendte digte: Nocturne - en hyldest til den himmerlandske natur. Flere komponister har lavet musik til dette digt, og det fremførte var af Otto Mortensen.
Ligeledes blev der sunget en række sange fra højskolesangbogen.

