Foto: Roa Production

STØVRING: Med et kvarters forsinkelse og indgang bagfra i Stubhusets sal, entrede Bryan Rice scenen til sin 2. koncert på det, han kalder en intimkoncert turné. Et begreb han iflg. ham selv har indført. Dog nok ikke selve begrebet ”intimkoncert”, men i hvert fald de rammer, koncerten blev afviklet under. Koncertformen har han taget til sig, fordi han synes, hans musik skal ”ned” på et hygge-niveu og ikke bare brage højlydt igennem. Samtidig vil han gerne fortælle små historier, og publikum opfordredes til at deltage med spørgsmål. Det var der heldigvis for både Bryan Rice og selve koncertafviklingen mange, der benyttede sig af. Så hans ønske om, at publikum skulle være en lige så stor del af koncerten som ham selv, blev på den måde opfyldt. Og det blev en meget intim aften i behageligt selskab med den smukt syngende og meget sympatiske Bryan Rice, som helst vil kaldes ”Bryan”, når han arbejder og optræder og ”Brian”, som han jo er døbt, når han bare er sig selv, hvilket vi blev kloge på på baggrund af et spørgsmål fra publikum.
Skønt han opfordrede til både dans og sang, hvis man havde lyst – måske kunne det oven i købet udvikle sig til et halbal, nu vi var i Nordjylland og i en mini-hal – blev den en aften helt nede på jorden. Vi fik 14 sange, 13 fra hans to udgivelser og et enkelt Thomas Helmig nummer fra teaterkoncerten ”Stupid Man”, som Bryan Rice er med i. Ydermere fik guitarist Theis Andersen også lov til at give et nummer fra et kommende album fra hans hånd. Alle sangene intimt arrangeret for og akkompagneret af guitar og klaver af førnævnte Theis Andersen samt Peter Møller Olsen. Således fik vi også, som Bryan Rice ønsker det, helt nede-på-jorden-versioner af store hittere som ”No Promises”, ”Homeless Heart” og ikke mindst ”Breathing”, 2’eren ved Melodi Grand Prix i 2010, som mange mener, skulle have vundet. Og som Bryan Rice selv mener VAR en vinder, for den er blevet spillet rigtig mange gange i radioerne rundt omkring siden og bliver det stadig. Naturligvis fik vi også duetten med Julie – ”Curtain Call” – desværre uden Julie, der måtte have TO stand ins i skikkelse af Theis og Peter.
Bryan Rice synger på engelsk. Det var der lagt op til helt fra starten af hans karriere, da han blev ”opdaget ” af Remée, hvor de ikke fandt grund til at begrænse sig, og hvor også debutalbummet blev sendt ud i 14 lande. Og det ER altså nemmere at hedde Bryan Rice end Brian Risgaard, når man skal præsenteres i lande fjernt fra Danmark. Men Bryan Rice afslørede dog efter et spørgsmål fra publikum, at han har skrevet mange sange på dansk, som han har liggende – så hvem ved?
Det blev en rigtig hyggelig aften, hvilket Bryan Rice udtrykte stor taknemmelighed overfor, da hans dag indtil da havde været en ”møgdag” – brugt i en retssal på en sag mod en booker, som han var blevet snydt af. Men publikummet (i øvrigt nok det publikum med lavest gennemsnitsalder hidtil i Stubhuset) og koncerten her fik ham ovenpå igen. Og sådan er han jo herligt positiv, den gode Bryan Rice, der også denne aften så en næsten fyldt sal og ikke en delvis tom Stubhus-sal. Han og hans sange havde fortjent fuldt hus OG en bedre lyssætning. Når Bryan Rice trådte helt frem på scenekanten, stod han omtrent i mørke og var svær at se, og det var synd. Det rokker dog ikke ved den gode – og intime – oplevelse. Næste gang falder det hel nok i hak med både en fyldt sal, et godt lys og endnu flere gode sange fra Bryan Rice.
HL