Der bliver budt velkommen og give information af Karsten Hansen.

Deltagerne gik med stor ildhu i gang med at plante.

Det tog ikke mange minutter, at få plantet de 125 nye æble- og pæresorter.

ØSTER HORNUM: Øster Hornum har fået 125 nye æble- og pæresorter. Nye er måske så meget sagt for mange af frugtsorterne er kendt helt tilbage fra 1700-tallet. De har været i Øster Hornum tidligere fordi netop disse frugtsorter indgik i den enorme samling pastor Jeremias Wøldike plantede omkring kirke og præstegård i 1860’erne.
Mere end 40 spader var samlet på Kirkebakken, og efter en kort velkomst blev plantningen givet fri og de mange deltagere gik med stor ildhu i gang med at plante de gamle sorter.
Det var et herligt syn, og det tog ikke mange minutter før hele arealet var tilplantet. Træerne var på forhånd stillet ud, hvor de skal gro, og der var nedgravet informationsstandere ved hver enkelt frugtsort.
Efter det herlige arbejde var der kaffe og skovturskage (Øster Hornums nationalkage valgt af alle byens børn), der var friskpresset æblesaft af Ingrid Marie æbler, og der var mange lovord til menighedsrådets initiativ.
Nu er fortiden så plantet for fremtiden, og i løbet af få år vil der være æbler som frit kan stjæles af alle i byen.


e-max.it: your social media marketing partner