- Onsdag, 22. april 2020
• Kartofler - flere end du tror
• En god klat smør
• Mælk eller vand fra kartoflerne
• Salt og peber
• 4-6 porrer
• 2½ dl piskefløde
• Evt. lidt mælk
• Squash i strimler
Kartofler skrælles og skæres i grove stykker, koges ca. 20 min. Vandet hældes fra. Gem lidt kogevand til mosen, og kartoflerne dampes i gryden. Moses/piskes med et piskeris, smør tilsættes, og til sidst vand. Smag til med salt og peber.
Porrer
Porrer renses omhyggeligt og skæres i lidt tykke ringe. Koges i fløde 5-10 min. Rør undervejs. Tilsæt evt. lidt mælk.
Pyntes med squashstrimler.
Passer til alt kød og fisk.
_ _ _
Mon ikke du stadig kan købe ’gamle’ og gode kartoflerne i butikkerne? Jeg kunne forleden, og det var rigtig vigtigt, for jeg havde glemt at lave den ret, som I får opskrift på i dag. Den er på bordet sådan sent på vinteren eller tidligt på foråret, mens porrerne stadig kan fås. Jeg ser på mine gåture i landskabet omkring min dejlige ’bette’ by, at der er nogen, der stadigvæk har lidt porrer tilbage i haven. Jeg er lige ved at gå hen til huset, banke på og spørge, om der ikke kan blive et par stykker til mig. Der er intet som at bruge de sidste ting fra sæsonen - og derefter at se og finde de nye spæde ting.
Men vores butik sælger fine porrer stadigvæk, så der er ingen ko på isen.
Når jeg laver retten her, tænker jeg altid på min barndom på en større gård på landet. Her var der også porrer i jorden i marts og tit også i april. Dengang blev der kogt suppe på porrerne - sammen med persillerod, selleri og lidt gulerødder. Senere kom der også farserede porrer på menuen. Min mor skulle lære unge piger at føre husholdning, dvs. at gøre rent og lave mad, så der skete da lidt nyt - en gang imellem. På et tidspunkt var min mor så avanceret, at hun kom porreringe i frikadellerne, og det smagte GODT!! Prøv bare og bliv overrasket…….
- Tirsdag, 21. april 2020
Brevvekslingen mellem Jeppe Aakjær og Thøger Larsen udkommer nu som bog.
- Mandag, 20. april 2020
Kører man mellem Skørping og Terndrup, så kommer man forbi nogle mindre byer - Hellum, Siem og så Torup.
For mange er Torup sikkert hurtigt overstået, da det ikke tager så lang tid at passere de godt 10 huse og gårde, der er i bebyggelsen. Det er dog rigtig synd, da Torup har et par seværdigheder, som man bør bruge lidt tid til at se nærmere på.
Lidt uden for Torup ligger Torup Kirke. Som så mange landsbykirker, så ligger den højt og meget synligt i landskabet.
Kirken er fra middelalderen. I begyndelsen af 1500-tallet blev der tilføjet et tårn, der, når man kigger på kirken, kan virke lidt smalt og lille i forhold til resten af bygningen.
Tårnet har initialer og cifre fra E. H. von Schimmelmann. Han overtog i 1782 Lindenborg Gods, og var landets finansminister omkring 1800.
Prædikestol, altertavle og alterkalk er fra 1500 og 1600-tallet, mens klokken er fra 1893, og omstøbt fra den oprindelige klokke fra 1200-tallet.
Den anden seværdighed ved Torup er knap så synlig, og har en helt anden historie.
Der er tale om en lille søjle, der i dag er malet rød.
Jeg har fået fortalt, at historien for søjlen går tilbage til begyndelsen af 1800-tallet. Her lå der en lille ejendom på Siem Mark. Husmanden var fæste hos Lindenborg Gods. En del af opgaverne for denne fæste var at gå post på Lindenborgs område.
Turen gik således et par gange om ugen fra hovedgården, Torup Hedegaard i Rold Skov til Lindenborg og videre til Aalborg. På vejen skulle posten besøge de forskellige skovfogedsteder.
Når han kom forbi den lille søjle, så skulle han på pladen på toppen af standeren skrive, at han var gået forbi på dette klokkeslæt, og at han regnede med at være tilbage igen på det tidspunkt, han også skrev. Så skulle folk møde op med breve eller pakker, som han så tog med.
Jeg har altid været fascineret af historien af Lindenborgs eget postvæsen, og nyder hver eneste gang jeg kører forbi den lille sølje, der har så meget historie.
Lindenborgs egen postsøjle.
En lille anemone tittede frem i græsset.
- Mandag, 20. april 2020
STØVRING: Støvring Havnebyfest afholdt torsdag den 16. april Havnebingo for første gang. En online bingospil, hvor alle, der havde købt et gavekort til én af Støvrings handlende, kunne spille med om dejlige bingopræmier – og det helt gratis.
- Og man må sige, at det var en succes. Med over 30 deltagende spillere er Støvring Havnebyfest ikke i tvivl – vi skal fortsætte med Havnebingo et godt stykke tid endnu. Vi har kun hørt positive tilbagemeldinger fra dem, som spillede med i torsdags. Vi var lidt nervøse for, om folk nu også forstod, at det faktisk er helt gratis, at spille med – hvis man blot indkøbte et gavekort. Vi var også spændte på, om det, at det foregik via pc eller smart phone kunne afskrække nogen. Gudskelov blev intet af dette et problem, fortæller én af initiativtagerne bag Havnebingo, Charmain Kanstrup.
Bestyrelsen bag Havnebingo har derfor også allerede besluttet, at der afvikles Havnebingo både den 23. og 30. april. Der er nemlig allerede indkommet så mange præmier, at der sagtens kan afvikles mindst to gange Havnebingo.
- Vi har fået præmier fra både private men også fra byens handlende. Det sidste, selv om de faktisk slet ikke behøver at komme med præmier overhovedet. Hele formålet er jo at hjælpe de handlende med omsætning i den her svære tid for dem. Derfor er det også endnu mere flot at de stiller op med gaver til spillet, slutter Charmain Kanstrup, som også er medlem af bestyrelsen bag Havnebyfesten.
Der spilles via den gratis videotjeneste Zoom. Spilleplader udleveres via e-mail efter forevisning af foto af det gavekort, man har købt lokalt. Støvring eSport hjælper med afviklingen af teknik og der streames fra eSport foreningens lokaler i Støvring.
Marianne Frank Mogensen og familien deltog i Havnebingo.
- Onsdag, 18. marts 2020
I anledning af 75-året for befrielsen efter den tyske besættelse har Lokalhistorisk Arkivs leder Niels Nørgaard Nielsen samlet en række fortællinger fra Støvring og omegn om tildragelser fra umiddelbart før til umiddelbart efter 4. maj 1945.
_ _ _
Støvring Højskole var fra 1943 til 1945 ”vært” for først den tyske Værnemagt, derefter for en stor gruppe flygtningen fra Østpreussen.
Støvring Højskole kom i store vanskeligheder efter den tyske besættelse. Kun få meldte sig på holdene, og det var dermed ikke rentabelt at drive skolen. Derfor var det umuligt at oprette et hold for sommeren 1943, hvorefter højskoleforstander Stærmose opgav og fraflyttede skolen. På trods af forholdene overtog Poul Grosbøll posten som forstander med henblik på at få skolen i gang igen. Så let kom det dog ikke til at gå.
Der var dog også andre, der havde kig på den tomme Højskole. Det var den tyske Værnemagt, der manglede et hovedkvarter og indkvarteringssted for en større styrke. Allerede få dage efter 9. april 1940 havde tyskerne indlogeret en mindre styrke på nogle værelser på Støvring Kro. Senere rykkede de også ind på en del af Støvring Skole, hvor et par klasseværelser blev brugt til indlogering. Dette medførte, at nogle klasser den sidste del af krigen måtte undervises ude i byen under private former. Nu drejede det sig om en større styrke, og her så den tyske Værnemagt Højskolen som et velegnet sted.
7. februar 1944 måtte bestyrelsen, med eller mod sin vilje, underskrive en lejekontrakt med Værnemagten, der ville lægge beslag på bygningerne. Der blev udarbejdet højtidelig kontrakt, der sagde, at den månedlige leje ville blive på 1520 kroner. Penge, der udbetaltes fra clearingkontoen, hvilket i realiteten ville sige den danske stat. På hvilken dato tyskerne rykkede ind på Højskolen, ved vi ikke, men det er sikkert sket umiddelbart efter kontraktens underskrivelse. Det drejede sig ikke kun om regulære tyske soldater; med tiden blev de suppleret med russere, hviderussere og georgiere, der mere eller mindre frivilligt var gået over til tyskerne og fungerede som arbejdssoldater. For en dels vedkommende kunne de nærmest betragtes som krigsfanger, der ikke blev behandlet særlig godt. Efter fleres udsagn sultede de, og de blev i smug givet mad, smuglet ind af borgere fra Støvring. Lægehjælp fik de heller ikke. En af russerne stod som ansvarlig for de mange heste, der var opstaldet dels på Højskolen, dels på den nærliggende Dodensiggård. Missionshuset Bethesda på Hæsumvej var også beslaglagt til indkvartering af soldater, der for en stor dels vedkommende var ganske unge, ned til omkring 16 år.
Den russiske offensiv, der begyndte 12. januar 1945 i de tyske østområder drev tusindvis af mennesker på flugt. Om der er en sammenhæng mellem efterretningen om den russiske offensiv og to tyske soldaters selvmord henholdsvis 13. og 18. januar ved vi ikke, men faktum er, at 13. januar skød den 18-årige tyske soldat Hans-Jürgen Machatschek fra Berlin sig med sin riffel, og det samme gjorde den 38-årige Paul Peter Geisler fra Hamburg 18. januar. Begge blev begravet på Støvring Kirkegård få dage efter deres død. Begravelsen blev foretaget uden medvirken af en præst. De danske præster holdt sig konsekvent fra at medvirke i kirkelige handlinger, hvor tyskere var involverede. Dog er begravelserne indført i kirkebogen, men uden angivelse af nummer. Om der har været tyske feltpræst til stede, ved vi ikke, men det er usandsynligt. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at begravelserne fandt stede på Støvring Kirkegård, idet det gennem hele krigen havde været fast kutyme, at tyske soldater, der døde nord for Århus, blev begravet på ”Ehrenfriedhof” i Frederikshavn. At der var tale om selvmord kan være forklaringen. Gravene er siden flyttet fra Støvring, sandsynligvis i perioden 1962 til 1968, til Frederikshavn eller Søndre Kirkegård i Aalborg, hvor det dog ikke er lykkedes at finde gravene.
Lige så snart de tyske soldater efter kapitulationen 5. maj 1945 var rykket ud af Støvring Højskole, flyttede nye beboere, nemlig de tyske flygtninge, der før havde været indkvarteret rundt om i Støvring, ind i bygningerne.
af Niels Nørgaard Nielsen
- Mandag, 16. marts 2020
Tirsdag den 10. marts havde Støvring Seniorer igen besøg af naturfotografen Hans Flou.
