Martin Holleufer.

SKØRPING: Med opstart mandagen den 5. september 2016, vil der igen fra Kulturstationen lyde glad dansemusik, når Aalborg Danse Center starter undervisning i de kendte danse, fra Vild med Dans, op i Skørping.

Der vil blive startet dansehold op for begyndere og et hold for de lidt mere øvede, og danseinstruktørerne bliver Martin Holleufer og Nellie Cassandra Maagaard, som danser og underviser sammen.

Man danser fra september 2016 til april 2017, og er stolte over at man nu for 4. år, kan byde velkommen til et godt og aktivt dansemiljø, hvor der er plads til alle, og hvor hygge, god motion, fester og danseglæde er i højsædet. 

Aalborg Danse Center er meget stolte over at kunne præsentere et program, hvor man kan blive undervist i Standard og Latindansene.

For danseinteresserede i Skørping, Rebild, Arden og Støvring områderne er det en enestående chance for at komme af sted og opleve dansens magi.

Dans er sjovt, dans er sundt, godt for krop og sjæl, og så bliver man i godt humør, så alle bydes velkommen til ”Vild med Dans på Kulturstationen” i Skørping, den 5. september 2016. 

 


e-max.it: your social media marketing partner