Årsmødet i Danmarks Naturfredningsforening Rebild blev kombineret med et foredrag om invasive planter og dyr.

Af Janne Hansen, DN Rebild

REBILD: Hvis det ikke var på grund af os mennesker, vil der ikke være invasive arter. Det var konklusionen på et foredrag om invasive arter, som blev holdt i forbindelse med årsmødet i Danmarks Naturfredningsforening Rebild (DN Rebild) i Rebildcentret. Indlederen var Ivar Holst fra Naturstyrelsen i Himmerland og Kronjylland.

Han fortalte, at man kan dele dyr- og plantearter op i noget, han sammenlignede med ”den gode, den onde og den grusomme”, nemlig hjemmehørende arter (f.eks. slåen), ikke-hjemmehørende arter (f.eks. syren) og invasive arter (f.eks. rosa rugosa). Hvad er det så der gør, at nogle arter er ønskede eller i det mindst tolererede, mens andre er på listen over ”de grusomme”?

Miljøstyrelsen har en klar definition: Invasive arter er dyr og planter, der af mennesker spredes til områder, som de ikke selv vil kunne sprede sig til, og som har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet. Med andre ord, vi mennesker har på en eller anden måde været skyld i, at arterne er kommet hertil, og arterne er potentielt skadelige for vores egen natur. 

- Hvis de ikke har en negative effekt, kommer de ikke på listen over invasive arter, selvom de ikke er hjemmehørende i Danmark, pointerede Ivar Holst. 

EU-listen over invasive arter omfatter 88 arter af plante og dyr. Det er arter, som man ikke må indføre, sælge, dyrke, anvende eller udsætte i det frie. I Danmark er der cirka 2.600 arter, der ikke er hjemmehørende, men blot 77 af disse er invasive. Listen over invasive arter omfatter blandt andet mårhund, mink, vaskebjørn, glansbladet hæg, rynket rose, lupin, stillehavsøsters, bjergfyr og sitka-gran. 

Kæmpebjørneklo står allerøverst på listen, da den scorer højt indenfor alle de kriterier, der ligger til grund for klassificeringen, nemlig spredningspotentiale, påvirkning på hjemmehørende arter, påvirkning på økosystemfunktioner, økonomiske effekter, sundhedseffekter og levestedets bevarings- og naturværdi

Ivar Holst fortalte om bekæmpelsen af nogle af arterne, herunder kæmpe bjørneklo. Den er den eneste af de invasive arter, der er omfattet af lovgivning om bekæmpelse. Den er også slem. Udover at den breder sig meget nemt og udkonkurrer alle andre planter i nærheden, kan den være årsag til alvorlig og vedvarende udslet på huden.

Ingen af de invasive arter er kommet til Danmark på egen hånd – eller pote. De er medbragt af mennesker enten ved en fejl som f.eks. blind passager på importvarer, eller som prydplanter, jagtobjekter, kæledyr eller de er sluppet løs fra farme og har sidenhen bredt sig i et økosystem, hvor de udkonkurrerer vores hjemmehørende arter.

- Vi har alle et ansvar for ikke at slæbe ting med hjem, pointerede Ivar Holst og slog fast, at uden mennesker havde vi ingen invasive arter.